Historien om 'Johnny den forvirrede'

Hvis mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus, så vil du få en fornemmelse af at Johnny den forvirrede er fra en helt tredie planet, hvorpå Tossernes paradis ligger. Du bydes indenfor til en humoristisk verden fyldt med tossede og sjove hændelser, et sandt paradis for tosser hvor de himmelske guder giver plads til Johnny.

I landsbyen Lysborg finder vi det unge par, Svend og Gertrud, der vil forsøge at leve et nogenlunde normalt familieliv, men selvom de gør deres ypperste til at det skal lykkedes, at få deres store ønske opfyldt om et hyggeligt, godt og lykkeligt landsbyliv med vovse, Volvo, villa og et barn, så bliver deres liv langt fra som de havde planlagt det, takket være Johnny den forvirrede. Allerede fra første færd, viste Johnny sig som den forunderlige personlighed ...

"Johnny blev født på et sygehus i storbyen Fjollerup, og jordemoderen stod med Johnny i sin favn. 'Underligt. Han skriger ikke!' sagde jordemoderen. Hun undersøgte Johnny nærmere ved at tjekke, om han var levende. Johnny åbnede sit ene øje og kiggede på jordemoderen, som var i færd med at lytte efter, om der var hjertebanken, og ret efter begyndte Johnny at skrige. Dette gav jordemoderen et chok, og hun begav sig også til at skrige for herefter at besvime. Undervejs faldet nåede Svend dog at gribe Johnny"

I historien følger vi Johnny fra hans fødsel og frem til hans tidlige voksenliv. Johnny var også i vuggestue og senere kom han i børnehave. Fra begge steder er der også mange oplevelser med ham. Han udviklede sig til også at være noget af en bølle ...

"Johnny var kommet hjem igen og var udenfor på græsplænen. En kat kom forbi, og den ville Johnny lege med. Han tog dens hale og svingede den rundt i luften og kastede den hen over hækken, der omkransede græsplænen. Svend kom løbende ud og skældte Johnny ud: 'Du skal være god mod dyrene!' Gertrud og Svend måtte gøre en indsats for at få Johnny til at blive god mod dyr. De købte dagen efter en sanktbernhardshund, for det måtte være en stor hund, hvis den skulle tåle at lege med Johnny. Johnny blev meget glad for hunden og fik lokket den til at sidde i Svends gyngestol. Gertrud vidste ikke, om hun skulle være sur over, at hunden sad i gyngestolen, eller om hun skulle være glad over, at Johnny nu var blevet god mod dyr"

Efterfølgende kommer sangtekst til 'Hundegyngestol' - et tryk på linket og du kan også høre sangen. Johnny vokser op og det samme gør bekymringerne også vedrørende om hvorvidt Johnny overhovedet kan blive til noget som helst som voksen.

"Gennem folkeskolens tid viste Johnny sig som en person, der kunne blive forvirret over de forskellige ords betydning og spørgsmål derom, hvilket var årsager til, at der ofte blev grinet i danskundervisningen på skolen ... Johnny har også derfor fået sit kælenavn 'Johnny den forvirrede'. Derhjemme har han også selv nogle forældre, som efterhånden selv var godt forvirrede ... Her er nogle beskrevne oplevelser med ham fra en dag i folkeskolen, hvor han havde dansk:

Læreren: 'Johnny, hvad betyder ordet farveblind?'
Johnny: 'Jo, det er en farve, som ikke kan se noget ...'
Læreren: 'Hvad er et hagesmæk?'
Johnny: 'Et andet ord for uppercut!' ..."

I hans ungdommelige liv fortsatte de sjove oplevelser og bekymringerne omkring ham.

"Hvad skulle han mon gøre for at have en bedre tilværelse? Hans far nævnte, at han kunne prøve sig af som sanger. Det lød som en god idé. Johnny kiggede i avisen og kunne se, at diskotek Stjernelys i anledningen af deres 10-års fødselsdag holdt en sangkonkurrence, hvor den bedste sang vil vinde en pengepræmie, og som ville blive vurderet af en professionel sanger, som muligvis ville gøre brug af vedkommende, som vinder konkurrencen. Johnny gik i gang med at bikse en sang sammen.

Det blev lørdag aften, og Johnny havde taget sit pæneste sæt tøj på ... med kun fem huller i bukserne og to i skjorten. Byens unge mennesker havde hørt om Johnny før og havde fået den viden, at Johnny ville synge. Alene af den grund var diskotek Stjernelys fyldt op til randen af mennesker, med forventningen om at det nok skulle gå helt galt for Johnny.

Efter de tre første kombattanter havde sunget, blev det Johnnys tur" ... 'Bom bom bawler'

Hvordan det gik Johnny i sangkonkurrencen og videre i livet, kan du finde ud af ved at købe bogen om Johnny den forvirrede. Forlaget mellemgaard er udgiver af bogen og udgivelsesdatoen er den 4. februar 2019. Der hører i alt 7 sange til bogen. Dem kan du downloade her på denne hjemmeside, hvor sangene vil blive lagt op som mp3-filer fra udgivelsesdatoen. For at finde kode til at kunne downloade sangene, må du købe bogen. Du kan også vælge at købe en CD med sangene på.